Vi bruger cookies til at analysere, hvordan vores brugere anvender hjemmesiden. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger cookies i vores cookiepolitik.

HISTORIEN

Kapitalforvaltningsselskabet Carnegie Asset Management startede i 1986 som en del af Carnegie-gruppen. I 1990 blev Investeringsforeningen C WorldWide lanceret under navnet Carnegie WorldWide.

I 2009 bliver Carnegie Asset Management, som en del af Carnegie-gruppen, overtaget og fuldt ud ejet af Altor Fund III (65%) og Bure Aktier AB (35%), og ved udgangen af 2009 adskilles Carnegie Asset Management fra Carnegie-gruppen.

I slutningen af 2010 køber medarbejderne 20% af aktierne i Carnegie Asset Management af de to investorer, og i foråret 2012 sælger Bure Aktier AB sin andel af aktier til Altor Fund III. Altor Fund III ejer således i dag 80% af aktierne i Carnegie Asset Management, mens medarbejderne ejer 20%.

I 2016 beslutter Carnegie Asset Management at tydeliggøre selskabets globale identitet og selvstændighed ved at skifte navn til C WorldWide Asset Management og investeringsforeningen til C WorldWide.

Bestyrelsen for C WorldWide har indgået en administrationsaftale med investeringsforvaltningsselskabet C WorldWide Fund Management, der varetager alle daglige administrative opgaver i foreningen. C WorldWide Fund Management er godkendt af Finanstilsynet til at administrere investeringsforeninger.

Derudover har bestyrelsen indgået en rådgivningsaftale med C WorldWide Asset Management, som besidder mangeårig investeringserfaring og -kompetence.

C WorldWide Fund Management og C WorldWide Asset Management er i dag to selskaber i C WorldWide Asset Management-gruppen.